Lektor ph.d. Jørgen Ravn Elkjær,
Transskription af og addenda til Leonhards originale håndskrift.


 Nedenstående artikel findes som efterskrift i bogen

At publicere et 125-årigt, håndskrevet manuskript i en tillempet nutidig form har for udgiverne været en vanskelig sejlads mellem Scylla og Charybdis.
På den ene side kræver respekten for forfatterens oprindelige skrift, at gengivelsen er så kildetro som muligt. På den anden side kræver hensynet til nutidige læsere, at tilegnelsen af teksten ikke er unødigt hæmmet af sprogets alder.
Forfatteren var både sproguddannet og -interesseret, men også aldrende, og manuskriptet blev til over ca. tre år (1882 - 85) med lange pauser mellem skriveperioderne, bl.a. på grund af sygdom. Dertil kommer, at forfatteren skrev med pen og blæk, hvilket antagelig befordrede tilbøjeligheden til at anvende både forkortelser og korte skrivemåder, ligesom senere tilføjelser og ændringer af samme grund har været vanskelige at foretage for ham under skrivningen.
Som bekendt er officielle regler for retskrivning, som de kendes i dag, et fænomen af nyere dato, og først så sent som i slutningen af 1800-tallet begyndte man at opfordre til generelt at autorisere en bestemt retskrivning. På en række punkter var skrivemåden i 1800-tallet anderledes end i dag, f.eks. ved en skiftende eller stedvis brug af f og v i ord som ”violet” samt af c og k i ord som ”Nordamerica”. Man brugte også x-formen i stedet for ks-formen i ord som fixe og buxer.
Uden at gennemgå hele udviklingen og de såkaldte ”ortografiske krige” med bidrag fra bl.a. P. Schulz, Erik Pontoppidan, Peder Syv, Holberg og Henrik Gerner kan bemærkes, at fra  første halvdel af 1800-tallet udkommer en række bidrag til retskrivningslitteraturen. Denne udvikling er beskrevet i et ældre, men detaljeret værk af Boberg (1895) og i nyere bidrag af Skautrup (1968) og Karker (2001).
Det har ofte i dette forløb været foreslået at anvende det svenske å frem for aa og at skrive substantiver med lille begyndelsesbogstav; op til 1700-tallet benyttedes store og små forbogstaver ofte i flæng. Når brugen af aa og stort begyndelsesbogstav med tiden blev dominerende, skyldes det bl.a., at i 1872 blev Svend Grundtvigs Dansk Haandordbog anbefalet af Kultusministeriet til brug i skolerne; imidlertid benyttedes i samme periode i videnskabelig sammenhæng ofte både å og lille begyndelsesbogstav i substantiver, dette gælder f.eks. artikler i Københavns Universitets festskrifter.
Den originale håndskrevne tekst indeholder som det var almindeligt på den tid, mange dobbeltformer, f.eks. tydsk/tysk, Merkurius/Mercurius, Billeshave/Billeshauge; på den samme side kan f. eks. et bynavn være stavet på to forskellige måder, eller vi finder i samme sætning både ordet ”coupe” og ordet ”kupe” om den samme genstand.
Efter en del overvejelser har udgiverne bibeholdt næsten alle dobbeltformer og en række, i hver fald tilsyneladende, skrivefejl som "anexet", "Lysttofte" og "Helligejstes", evt. med en kort tilføjelse i en firkantet klamme. For hvis eksemplerne ovenfor skulle rettes, hvad da med f.eks. "Hønneberg", som i de andre kilder, vi har set, kaldes enten "Høn(n)eborg" eller "Henneberg"?
Vi har også bibeholdt sjældne eller ældre betegnelser på lokaliteter som "Kristiansfelt" og "Frederits" og ligeledes betegnelser som "Peders fiskedræt", da de enten umiddelbart forstås, eller betydningen let kan forklares kort i en note.
Udgiverne har med interesse bemærket, at på Internettet viser H.C. Andersen – Centret ved Syddansk Universitet (http://www.andersen.sdu.dk) bl.a. tre udgaver af eventyret ”De vilde Svaner”: digterens egen version og derudover docent, dr.phil. Johan de Mylius’ gengivelser af eventyret i både en ortografisk moderniseret version og en sprogligt ajourført version.
Udgiverne har på denne baggrund, efter en del overvejelser, valgt at bibeholde de centrale elementer af den ortografiske tilpasning, som blev foretaget i forbindelse med afskriften i 1981. Der er imidlertid foretaget en lang række justeringer i forhold til denne afskrift.
Sammenfattende er der foretaget følgende ændringer i denne udgivelse i relation til den originale håndskrift:
- substantivers begyndelsesbogstaver er ændret til nutidig retskrivning
- ‘aa’ er ændret til ‘å’ (dog ikke i person-og stednavne).
- imperfektumformerne: kunde/skulde/vilde er ændret til kunne/skulle/ville.
- imperfektum er derudover delvis moderniseret, idet f. eks. ord som rode, bode og nåde er ændret til hhv. roede, boede og nåede; for sprogtonens skyld blev flertalsendelsen af verber derimod ikke ændret, dette gælder f. eks. ere, vare, lode og have (i betydningen har).
- ti er ændret til thi.
- ‘e’ ændret til ‘æ’ i enkelte ord, f.eks. belt > bælt.
- visse forkortelser er ændret til hele ord; for lokaliteter er f. eks. R. ændret til Roskilde i sætninger som: ”Vi kom til Roskilde, … om morgenen kørte vi fra R. og traf …”, med hensyn til personer er tilsvarende f.eks. H. ændret til Hansen, og forkortelser som dec. er ændret til december og mdm. til madam. Som regel er årstal som 64 ændret til 1864 og 50’erne til 1850’erne. Et sted betyder ”50’erne” nemlig 1750’erne. Enkelte tal er rettet til talord i sætninger som: ”Der kom 1 dreng gående”.
- visse dobbeltformer, der indebærer skiftende brug af k og c i personnavne, er gjort ens: Broderen Carl betegnes i slutningen af manuskriptet jævnligt som Karl; det er rettet til Carl. Også ved dobbeltformerne Vedelsborg/Wedelsborg og Hinsgavl/Hindsgavl er kun de sidstnævnte former anvendt, fordi de første former efter vor vurdering virker mere forstyrrende end væsentlige og/eller interessante, og man kan, især ved personnavne, med rette være i tvivl om, hvorvidt der er tale om samme person. Problemet accentueres af, at f.eks. Betty er den samme som Betti; men Netty er ikke den samme som Netti.
- enkelte sammensatte ord er opløst: ”ligeoverfor” er skrevet ”lige over for”.
- enkelte steder er manglende konsekvens rettet. F.eks. er kun nogle af navnene understreget i manuskriptets redegørelse for de enkelte medlemmer af en flok søskende. Dette er rettet, så alle navne på søskende er understreget i den pågældende redegørelse.Hvert håndskrevet bind indeholder på første side en summarisk indholdsfortegnelse:
Første side i bind 1:
Minder fra      a) Barndommen 1816-1831
        b) første Ungdom 1831-1834
        c) modnere Ungdom 1834-1847.
Første side i bind 2:
Minder fra      c) modnere Ungdom.
                Fortsættelse.
Første side i bind 3:
Minder fra      c) Modnere Ungdom
        Fortsættelse. Vikarius i Kolding, 8. April 1843 – 30. Sept. 1844.
        Lærer og Adjunkt i Randers, 2. Nov. 1844 – 29. juni 1854.
og fra  d) Manddomsdagene. Bryllup 19. Aug. 1847.
        Sognepræst i Norup 29. juli 1854.
Første side i bind 4:
Minder fra      d) Manddomsdagene. Sognepræst i Norup.
        Familiens Ankomst til Norup 4. januar 1855
        og i Hatting. [sic]

Flere af overskrifterne gentages inde i manuskriptet – ofte med ændringer eller tilføjelser. Som det fremgår af indholdsfortegnelsen har udgiverne opretholdt forfatterens egen opdeling, som den fremtræder ovenfor.
Ved skift af emne er der i håndskriftet undertiden – men ofte ikke - en markering i form af linieskrift eller lidt mellemrum mellem punktum og den efterfølgende sætning.
Muligvis har forfatteren skrevet uden kladde, eller med en delvis kladde, hvilket kan være medvirkende til, at teksten i visse passager kan have en mangel på stringens og konsekvens, som kan virke hæmmende og forstyrrende under læsningen. Under (ind)skrivningen kan forfatteren have fået forskellige associationer, som udmøntes i form af indskudte passager og tanker. Derfor er forfatterens egne, svagt markerede, opdelinger af teksten tydeliggjort i denne udgivelse, så den fremtræder som en overordnet opdeling i kapitler.
Denne inddeling har udgiverne suppleret med en yderligere opdeling, hvor det forekommer naturligt, og der er tilføjet beskrivende overskrifter. Overgange mellem afsnit er markeret med linieskift, som det er almindeligt i dag.
Vor hensigt med disse ændringer er alt i alt at muliggøre øget læsehastighed og lettere tilegnelse - uden at der gives køb på sprogets egne kvaliteter eller tekstens indhold.
På den anden side er udgiverne naturligvis opmærksomme på, at der er en sammenhæng mellem form og indhold. Forfatterens skrivemåde med rækker af sætninger adskilt af semikolon er opretholdt, da den er tidstypisk og en del af indholdet, uanset at dette jævnligt giver lange passager mellem to punktumer. Dersom selve konstruktionen af sætninger omskrives, forsvinder muligvis en del af tekstens budskab, lidt som hvis man omskrev teksten i Blichers ”Hosekræmmeren”, hvor første punktum først forekommer adskillige linier nede i teksten.
Og ud fra et princip om, at oplæsning af det let moderniserede manuskript ikke må miste sprogtonen i det oprindelige håndskrift, er der ikke foretaget yderligere systematiske ændringer. Det betyder bl.a., at ordet ‘og’, der hyppigt optræder i betydningen ‘også’, ikke er ændret; det samme gælder f. eks. ordet ‘imellem’ i den ældre betydning ‘af og til’, ‘ej’ for ‘ikke’, ‘end’ for ‘endnu’ samt ordet ‘alt’ i betydningen ‘allerede’.
Samme princip medfører ligeledes, at ældre, ikke længere dagligdags ord som f.eks. sønden, vindt (og skævt), udi, og psalme er bibeholdt; og i de tilfælde, hvor der ikke på grund af skrivemåden kan opstå fejllæsninger, er datidens skrivemåde også fastholdt (eksempler: sands/sans, galt/gjaldt, gældte/gjaldt). Udgiverne har også nøje gengivet en række af forfatterens forkortelser, som de forekommer i håndskriften, f.eks.: Rd - Rdl - Rdlr - Rdr - Rbd, med og uden punktum, for henholdsvis ”rigsdaler” og ”rigsbankdaler”. En af erindringernes hovedsætninger, der forekommer to steder, er gengivet kildetro i begge varianter: ”Nej, er det dig, Leonhard!” og ”Nej, er det dig, Leonhard?”
Kantede parenteser er anvendt til udgivernes tilføjelser, idet der bl.a. kan være tale om følgende typer af addenda:
1.a Tilføjelse af ord, som gør det lettere at læse teksten; f.eks.: ”…den mærkelige egenskab at være meget rund i det store, [men] meget nøjeregnende i det små, f.eks. med papir, sejlgarn og desværre…” eller ”man tog det gavn af hende, hun kunne yde [såvel] i husholdningen som med de mange børn”.
1.b Tilføjelse af ord, der har til formål at undgå forvekslinger; f.eks.: ”…som også hed Niels Basse [Fønss], og tre døtre…”.
1.c Tilføjelse af enkelte bogstaver i ord for at lette den umiddelbare forståelse; f.eks.: ”studer[e]kammer”.
2.a Forklaring af visse ords betydning, som kan forveksles med i dag almindelige ord; f.eks. ”Der var så Ane stuepige til rede [parat], og jeg ser endnu…”.
2.b Forklaring af  betegnelser af bl.a. geografisk art, hvor der ikke kan være tvivl om det nutidige navn; f.eks.: ”Falkoner Alleen mellem Gamle Kongevej og Store Vibenshus [Vibenhus Runddel], var brolagt,”.
3.a Til at udtrykke tvivl om rigtigheden af de oplysninger, som forfatteren giver; f.eks.: ”anlægget “Vissingsminde” [Hvidsminde?] lige mod vest”.
3.b Til at udtrykke tvivl, hvor det forekommer udgiverne klart, at forfatterens betegnelse er misvisende eller måske en egentlig forkert betegnelse - og hvor vi ikke er i tvivl om, hvad den nutidige eller rigtige betegnelse er. I sådanne tilfælde er det nutidige ord anvendt, men håndskriftets ord nævnt i en kantet parentes; f.eks.: ”over Assens, Aarøsund [i håndskriftet: Orøsund], Haderslev og …” eller ”…efter Frederik den 6.s dronning Marie Sofie Frederikke [i håndskriftet: Maria]”.
4. Nummerering af personer med henblik på henvisning til slægtstavler.
Hensynet til det kildetro begrunder også, at det originale håndskrift vedlægges monografien som elektronisk kopi på en cd-rom med det originale manuskripts 548 sider; skanningen af originalen er foretaget på Det Kongelige Biblioteks apparatur. Cd-rom- og bogudgivelsen er tilsammen udtryk for en ny måde at udgive lidt ældre erindringer på, således at de både henvender sig til fagfolk og mere bredt til kulturelt og historisk interesserede. På den anden side finder vi ikke, at en tekst som denne bør udgives på mere avancerede digitale måder, da formålet med udgivelsen ikke er nærlæsning af teksten linie for linie. Det er trods alt ikke en tekst af Søren Kirkegaard.

Noter og oversigter
På næsten alle sider findes navne på personer, steder og begivenheder af betydning for 1800-tallet, og hvorom yderligere oplysninger er publiceret i f.eks. biografier og historiske værker. Uanset at udgiverne har konfereret mange kilder for at verificere manuskriptets oplysninger, har vi valgt ikke at tynge publikationen med et tungt og omfattende noteapparat. Det er f.eks. nemt for interesserede at finde ud af, at forfatterens dygtige klassekammerat Ussing senere blev professor, dr. jur., politiker og nationalbankdirektør, -  og at den logerende, Krebs, har skrevet artikler både i Nationaløkonomisk Tidsskrift og samfundsvidenskabelige bøger.
Forskellige uddybninger vil med tiden kunne ses på den hjemmeside, www.leonhards-minder.dk, der er oprettet i tilknytning til udgivelsen – i det omfang tid og økonomi rækker.
I ordforklaringslisten er optaget de ord, som efter udgivernes skøn må antages ikke længere at være alment forståelige.

 
Forfatterens slægtsforhold er temmelig uoverskuelige, hvorfor udgiverne har valgt at inkludere nogle få skematiske oversigter over slægtsforhold. Disse repræsenterer en korrektion og videreudvikling i relation til f.eks. de lidt ældre oplysninger i Dansk Biografisk Leksikon.


Litteratur:
Boberg, V. (1895): Den danske Retskrivnings Historie i de sidste 200 Aar. København: Jul. Gjellerups Forlag.
Grundtvig, Svend (1884): Dansk Haandordbog med den af Kultusministeriet anbefalede Retsskrivning. Anden meget forøgede Udgave. København: C.A. Reizels Forlag. [Første udgave 1872].
Karker, Allan (2001): Dansk i tusind år. Et omrids af sprogets historie. København: C.A. Reizels Forlag. pp. 238-42.
Rask, R. (1826) : Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære med Hensyn til Stamsproget og Nabosproget. København, Tidsskrift for nordisk Oldkyndighed. 1. bind.
Skautrup, Peter (1968): Det danske sprogs historie. København: Gyldendal. [Genoptryk].