‘Leonhards Minder’ - en vurdering af Ebbe Yndgaard                               
December 2005

Allerede 2003 stiftede jeg bekendtskab med ‘Minder’, skrevet af præsten Hans Abel Leonhard Hansen (i det følgende: Leonhard); dengang forelå manuskriptet i form af 2.den transskription, dvs. i maskinskrevet form, ‘kopieret’ og med stor respekt for originalen nænsomt  ortografisk tilrettet til en mere moderne/læsbar form ud fra den første afskrift i hånden, foretaget af Leonhards barnebarn på grundlag af hans originale manus. Disse transskriptioner repræsenterer i sig selv et meget stort arbejde, nemlig mere end 550 folio-sider fra Leonhards hånd.
        Det stod mig ved læsningen hurtigt klart, at der her forelå et værdifuldt bidrag til dansk kulturhistorie, hvorfor jeg da også følte, at jeg måtte opfordre udgiverne til at sikre værket for en langt bredere læserkreds  som bog. Min tilskyndelse blev meget positivt modtaget, og med stor flid, akkuratesse og entusiasme har udgiverne nu bragt værket frem til den form, hvori det nu publiceres som en smuk og vellykket bog.

        Et par af de mange kulturelle bidrag i Leonhards bog i mine øjne er:
- at Leonhard levende beskriver skolegangen for et barn i 1820'ernes København
- at forberedelsen til og indholdet i studentereksamen på Metropolitanskolen er beskrevet  nøje
- at Leonhard kan afsløre mange menneskelige træk hos sine ikke så få kendte lærere fx. hos censoren i tysk, nemlig Adam Oehlenschlaeger, der åbenbart var meget nærsynet
- at der var overproduktion af cand. theol.’er, hvorfor der måtte gå mange år, før Leonhard kunne indsættes som præst i Norup - og senere Hatting/Torsted
- at præster som ‘skriftkloge’ ud over det kirkelige arbejde havde mange andre pligter i sognet
- at ventetiden på embede til livets opretholdelse måtte hengå med privatundervisning og senere gymnasielærervirksomhed i hhv. Kolding og Randers
- at præster måtte lide under ret så kummerlige boligforhold og ikke altid lige samarbejdsvillige menighedsmedlemmer
- men først og fremmest Leonhards åbenbare, livslange betagelse af Lene, som han måtte vente på i ni år, før han kunne få lov til at føre hende til alteret som brud. Hans beskrivelser af forholdet er rørende og - tidløse.

        Udgivernes meget store forberedende arbejde med scanning af manus, korrekturlæsning ved sammenholdning med Leonhards originale håndskrift, identifikation af illustrationsmateriale osv.osv. danner grundlaget for ikke blot den nu foreliggende kulturhistorisk interessante, meget læseværdige bog, men også dens ledsagende CD-ROM, der som en nyskabelse bl.a. indeholder fotostater af det originale håndskrift.